Alle, der har sejlet med Fulton gennem de 17 år med Mogens Frohn Nielsen ved roret, har oplevet ”Hold-kæft-pausen”. De første 15 minutters totale tavshed mens skibet stod ud fra en havn. Pædagogisk lærte Skipper os at lytte til søens sang mod klinkbygget træ. Strandfuglene inde på kysten. Vindens sang i sejl og rigning. Og frem for alt Skaberen deroppe.

Du gode Gud. Dit hav er så stort og mit skib er så lille. Hav tak! Amen! Fultons skibsbøn var, mig bekendt, overdraget Mogens Frohn Nielsen af faderen Georg, der var en af slægtens talrige søofficerer. Mangen skipperkrønike var lagt med i generne. Skipper elskede at lave joks og jeg tror, at jeg gennem 40 år har hørt de fleste. Om dengang, Skipper sejlede med ”Hr. Møllers oliekander” på Østen: Bølgerne var 30 meter høje. Vandet skyllede ind ad skorstenene, så vi måtte surre dem med pressenninger – og bære røgen fra fyret op i spande..!

Men jeg troede i mange år, at den bedste af alle jokes var ligeså fantasifuld som den med røgen op i spande. Indtil jeg efter Skippers død fik gennemgået vældige stakke af schrapbøger og kuverter. Fra en lille avis på den amerikanske østkyst, hvor skoleskibet Danmark under anden verdenskrig uddannede tusinder af de marinesoldater, der kæmpede i Europa og Stillehavet, var der et gulnet udklip. Under ovenstående billede på to spalter stod der en kort historie om Skipper og hangarskibet Essex. Hvordan kaptajnen på Essex ville opleve at sidde på storråen af skoleskibet og mindes ungdommen.

– Det kan vi da godt klare, genfortalte Skipper engang historien mens vi sejlede i Det sydfynske Øhav. Men så skal du og Essex give noget i bytte!

Hvad der skete, kan du læse i bogens kapitel om Tall Ship Race 1962 fra Lissabon til New York. Men aftalen holdt om, man så må sige, vand. Da Essex og Danmark mødtes udenfor New York, kom hangarskibets kaptajn op i storråen på Danmark og til gengæld for det, kommanderede han sine omkring 900 marinesoldater på dækket for at sende en hilsen og tak til Skoleskibet Danmark for indsatsen under Anden Verdenskrig. Gasterne skulle danne ordet Thank you Denmark.

– Hvordan staver vi det på dansk, spurgte hangarskibets kaptajn. Og Skipper, der dengang var andenstyrmand på skoleskibet, gav ham uden at blinke en seddel med tilbage:

SKÅL DANMARK

Skipper elskede alle former for jokes. Her er han skudt i en mesterlig situation ved De oversøiske Ringridningsmesterskaber i Turup